Køn og Kvindeopfattelse (🇩🇰)

Prompte: Der ønskes en redegørelse for sædelighedsfejden og kvindernes sociale status, rettigheder og muligheder i perioden 1870-1915.

Indledning

“De har nu hørt min mening om sagen; nu længes jeg efter at lære at kende den vej, de vil slå ind på, for på dette område at nå det, vi alle er enige om at stræbe efter: lykken”¹ -Elisabeth Grundtvig

Denne opgave omhandler kvinders rettigheder og muligheder i 1870-1915, samt kvindeopfattelse, ligestilling og sædelighedsfejden i samme periode.

I slutningen af 1800-tallet kæmpede kvinder modigt imod et system, der nægtede dem politisk, uddannelsesmæssig og seksuel frihed og mulighed. Det var bl.a. i denne periode Sædelighedsfejden brød ud, hvor morale og seksuel frihed var under stor debat. I synet af dette vil “Nutidens Sædelige Lighedskrav” af Elisabeth Grundtvig indgå.

I denne periode begyndte også flere og flere kvinder at gå ind i litteraturen. Flere værker blev skrevet af kvinder, til kvinder og om kvinder. Et sådant eksempel er romanen “Constance Ring” af Amalie Skram.

Kunst påtager sig realisme i takt med at fokus kommer på levevilkår og social status. Billedet “Barnemordet” af Erik Henningsen indgår derved.

Metodeafsnit

I denne opgave er der arbejdet med fagene dansk og historie.

Dansk er et fag med fokus på det humanistiske. En tekst har autoritet og kan analyseres i sig selv, dog kan man også tage et socialhistorisk eller biografisk udgangspunkt. Der er fokus på, hvad der menes mellem linjerne. Tekster er både oplevelser og tolkninger af at være menneske, men også måder hvorpå man udtrykker sig kunstnerisk og politisk.

Historiefaget har fokus på tekstens historiske kontekst. Teksten har autoritet ift. situationen, forfatteren og aktuelle historiske perioder og begivenheder. Dokumenter og beretninger giver indblik i samfund og historiske kontekster.

Med udgangspunkt i fagenes betydning, skabes der i denne opgave forståelse for det samfund, hierarki og kunstneriske univers, der har været aktuelt i 1870-1915.

¹Grundtvig, Elisabeth: Nutidens Sædelige Lighedskrav, s. 81-93

Redegørelse

Før Sædelighedsfejden (1883-1887) skubbede gang i en reform, var kvinder de laveste i hierarkiet. Trods mænd teede sig som de ville, var det dybt skammeligt for en kvinde at blive gravid uden for ægteskabet. Var man ugift eller enke, var man dårligt stillet, da det var mænd, der havde taleret og juridisk fordel, samt styrede økonomien. Mænd førte ordet i litteratur, politik og hjemmet, og en kvinde havde kun den værdi og ret, hun fik gennem sin mand.

Kvinder havde få muligheder for arbejde. De kunne f.eks. arbejde på fabrikker, hvor maden og forholdene var ringe. Lav status og ringe kår og muligheder var det, der satte gang i en reform; kvinderne syntes der var uretfærdighed.

I 1883 udgav Bjørnstjerne Bjørnson teaterstykket En handske, med budskabet om streng kønsmoral, hvilket satte gang i debatten om kyskhed, frigørelse og sædelighed. Denne debat udviklede sig til Sædelighedsfejden, senere også kendt som “Den store nordiske krig om seksualmoralen”¹. Sædelighedsfejden omhandlede sædelighed og lighed mellem mand og kvinde. I fronten for seksuel frihed og frie grænser var Georg Brandes, en kritiker kendt for sin indflydelse i litteratur og som manden bag Det Moderne Gennembrud. Elisabeth Grundtvig, forkvinde for Dansk Kvindesamfund, var modsat Brandes en forkæmper for seksuel afholdenhed inden ægteskab og trofasthed under ægteskab. Brandes og Grundtvig diskuterede, hvad frihed, lykke og seksuelle grænser skulle indebære. Brandes gik til angreb på Grundtvig via. Politikken², og endte i retten. Grundtvig vandt retssagen.

¹Hansen, Ib Fischer: Litteraturhåndbogen s. 181-182

²Fibiger, Johannes: Litteraturens veje, s. 206

Analyse og Fortolkning

Danskfaglig analyse og fortolkning 

Romanen “Constance Ring” af Amalie Skram omhandler Constance, en kvinde der vil skilles efter hendes mand har været hende utro. En præst skal sikre sig, at der har været forsøgt mægling mellem parterne. Den bedrevidende præst argumenterer for, at de skal arbejde på at styrke deres ægteskab og ikke gå imod Guds vilje ved at blive skilt. Constance, der er trodsig og viljestærk, diskuterer videre, at det er hendes fulde ret, når nu hendes mand har været utro. Efter en længere diskussion får Constance overbevist præsten om at hun ikke er til at rokke, og han går med til at skrive under på at forsøgt mægling ikke var vellykket.

Gennem historien sætter præsten fokus på det religiøse og det samfundsbetingede syn på hhv. kvinder og mænd, hvor Constance sætter fokus på retfærdighed og ligestilling mellem begge parter, både ift. samfund og Gud og bibelske skrifter.

Romanen er skrevet i 3. person og er personbundet til Constance, hvilket giver indblik i hvordan hun har det. Dette understøtter historien med fokus på en kvindes synspunkt.

Historien sætter fokus på, hvordan Constance som kvinde altid vil trække det korte strå, når alting umiddelbart er kvindens skyld og mænd kan og må gøre som de vil. Kvinder bliver opfordret til at blive i ægteskabet uanset, hvor mænd nemmere kan lade sig skille, fordi “når en kvinde falder på dette område, røber det en så stor fornedrelse [...] at hendes nærværelse i hjemmet må anses som besmittende”¹.

Præsten kommer med autoritetsargumenter ved at bruge bibelske tekster og Gud til at understøtte sine pointer. Det kan f.eks. ses i følgende citat: “[...] Hvad Gud har sammenføjet, skal menneskene ikke adskille”². Han bruger flere gange Ad Hominem argumenter, hvor han kalder Constance for vantro, skinsyg og en Gudsbespotter.

Romanen blev skrevet i 1885, altså midt under Sædelighedsfejden i 1883-1887. Historien reflekterer også denne periodes tematikker som f.eks. kvinders rettigheder og anseelse i og af samfundet. 

Amalie Skrams eget liv har helt sikkert præget hendes historier, da hun selv blev skilt to gange. Hun har skrevet flere værker om at være kvinde i et mandsdomineret samfund.

¹Skram, Amalie: Constance Ring, s. 106-110

²Ibid

Historiefaglig analyse 

“Nutidens Sædelige Lighedskrav” er en tale af Elisabeth Grundtvig. Talen blev holdt for Dansk Kvindesamfund 16. marts 1887. Den blev skrevet i årtiet, hvor Sædelighedsfejden 

(1883-1887) fandt sted.

I talen åbner Grundtvig op for debatten om sædelighed og “handskemoralen”, og om ligeret mellem mand og kvinde skal betyde, at manden bliver som kvinden, eller at kvinden bliver friere som manden. Selv står hun inde for, at mænd og kvinder skal have samme krav og begge abstinere før ægteskab. Det kan man se i citatet: “Når vi tænker os et samfund [...] hvor mænd og kvinder levede i rene, lykkelige ægteskaber [...], et samfund, hvor forførelse, voldtægt, prostitution, [...] hvor der ingen stakkels hjemløse børn var - tænker vi os dette, da siger vi vist de fleste af os: det er lykke.”¹

Grundtvigs budskab er, at alle mennesker vil lykken. Der skal være frihed og lighed (seksuelt) mellem begge køn; debatten lyder derpå, hvilken form for ligestilling mellem kønnene der vil føre til lykke. Kvinder ville ikke blive lykkeligere af at blive frigjorte på lige fod med mænd, mener Grundtvig. Det ville føre til flere utogter, brudte ægteskaber, prostitution, mm.

“Umulig er en forandring af mandens nuværende natur vistnok ikke”², nævner hun. Grundtvig  argumentere videre for, at det ville føre til større lykke, hvis mænd blev kyske og trofaste (som skrevet ovenstående).

Delkonklusion

Begge tekster understøtter hinanden i at vise, at der har været undertrykkelse af kvinder i det danske samfund. Romanen “Constance Ring” omhandler én kvindes specifikke situation, hvorimod talen “Nutidens Sædelige Lighedskrav” har fokus på debat i en større befolkning. Dog har begge i sinde at belyse den uretfærdighed, der er mellem kønnene.

Det er tydeligt påpeget, at religion og politik (især med henblik på det seksuelle) er brugt til mandens fordel. Kønsdrifter i mænd undskyldes, da de er “naturlige”, men kvinders drifter bliver overset eller set ned på

¹Grundtvig, Elisabeth: Nutidens Sædelige Lighedskrav, s. 81-93

²Ibid

Perspektivering

“Summum jus, summa injuria” (Barnemordet), 1886, Erik Henningsen

Maleriet “Barnemordet” viser en anholdt kvinde og en gruppe mænd, der graver et barnelig op. Kvinden var gravid uden for ægteskabet, og havde derfor slået sit barn ihjel. Hun ville på denne tid have været presset af samfundet og ikke have haft andre muligheder (hvis nogen overhovedet) end at skaffe sig af med barnet. 

Kvinden ville være udskammet og udstødt havde hun beholdt barnet, og bliver nu straffet fordi hun slog sit barn ihjel og blev opdaget. 

På maleriet peger den unge mands skovl over mod kvinden som for at sige, at det er hendes skyld; graviditeten, fødsel uden for ægteskab og drabet på barnet.

Der er nogle af de samme tematikker som i romanen “Constance Ring”. Mænd har frie tøjler og minimalt ansvar, hvor kvinder står med ansvar, skam, skyld og straf. I “Constance Ring” er det tydeligt, at der er set ned på kvinder, og at det altid er kvinden, der må tage skylden og ansvaret. Ligeså er det med kvinden i maleriet. Faderen til barnet ville ikke på samme måde være blevet set ned på, hvis overhovedet, og han ville modsat kvinden kunne frasige sig alt ansvar for sine seksuelle handlinger og et efterfølgende barn. Mænd var undskyldte, fordi de havde en “naturlig drift” til de seksuelle handlinger. 

Diskussion

Litteraturen har i lang tid været domineret af mænd. Som beskrevet i Litteraturens Veje “[...] opstår der omkring 1800 et kunstnerisk miljø [...] hvor kvinderne for første gang spiller en rolle”¹. Kvinder organiserede sig i grupper og foreninger, og begyndte at deltage i litteraturen. Gennem Dansk Kvindesamfund blev der i politik også kæmpet for at blive hørt som kvinde. Kvinder havde nu endeligt et talerør, med hvilket de kæmpede for at gøre op med deres levevilkår. De ville dog have haft stærk modstand, da kvinder ikke nødvendigvis havde adgang til de nye foreninger og litterære værker.

Undertrykkelsen var primært fra samfundets mænd, men flere kvinder strittede også imod den nye bevægelse. De havde mange års traditioner og opdragelse i sig, og det virkede forkert at lave om på det. Som beskrevet i Litteraturhåndbogen: “Alle kvinder opdrages fra den tidlige barndom i den tro, at idealet for deres karakter er ganske modsat idealet for mandskarateren; de afrettes til ikke at have nogen vilje (...) men til at underkaste sig (...)”.²

Der skulle gøres op med uretfærdige normer i samfundet, så kvinder kunne agere mere selvstændigt og frit. Normer ville dog ikke ændre sig med det samme, så selvom en kvinde f.eks. havde flere juridiske rettigheder, ville hun stadig blive set ned på. Kvindekampen skulle ikke kun have betydning 

for rettigheder og vilkår, men skulle også have betydning helt ned i den måde samfundet var bygget op på.

¹Fibiger, Johannes: Litteraturens Veje, s. 205-206

²Hansen, Ib Fischer: Litteraturhåndbogen, s. 181-182

Konklusion

Kvinder var hårdt presset  i samfundshierarkiet og valgte at sætte hårdt mod hårdt. De kæmpede trodsigt for rettigheder i det seksuelle, det politiske, det ægteskabelige og forestillede sig en bedre verden for kvinder.

Kampen for ligeret mellem kønnene har tydeligt gjort en kæmpe forskel. Havde kvinder ikke udfordret samfundet, havde vi f.eks. aldrig haft en kvindelig statsminister. En kvindelig statsminister ville have været en absurd tanke for en kvinde uden indflydelse og taleret i 1870-1915.

Den uret der er beskrevet i “Constance Ring” og ved maleriet “Barnemordet” er blevet stærkt reduceret i dagens Danmark, da ligheden i ægteskabelige/juridiske situationer er langt større. 

Kampen for at give kvinder lige så frie grænser som mænd, havde en tydelig og vedvarende effekt. Modsat Grundtvigs argumentation om kyskhed, har begge køn i dag frie grænser, og i dag er streng kønsmoral set på som begrænsning i samfundet.

Vilkår har ændret sig, og børn og kvinder kan leve værdigt frem for at blive sat til side som horer og horeunger. Kvinder har også mulighed for både uddannelser, arbejde og ordentlige vilkår. Størst af alt har kvinder frihed og mulighed for selv at bestemme over deres eget.

Litteraturliste

Fibiger, Johannes: Litteraturens Veje, 1998

Grundtvig, Elisabeth: Nutidens Sædelige Lighedskrav, 1887

Hansen, Ib Fischer: Litteraturhåndbogen, 1994

Skram, Amalie: Constance Ring, 1885

Wikipedia, Opslagsord: Amalie Skram

Hentet 07 juni 2023