top of page

Flerkulturelle Problemer (🇩🇰)

  • Writer: cchiostrinkets
    cchiostrinkets
  • Aug 28, 2018
  • 2 min read

Updated: Jun 23

Vi sad i klassen en helt normal dag. Vi skulle sige og besvare nogle spørgsmål på tysk, og læreren læste spørgsmålene højt så vi kunne forstå dem. “Hvad er din hårfarve?’’, “Hvor gammel er du?’’, “Hvad kan du godt li’ at lave?’’,...osv.

“Hvor er du fra?’’ siger læreren, “ret nederen spørgsmål’’, og læste videre.

Hvorfor var det det? Hvorfor skulle vi ikke tale om hvor vi kom fra? Var det fordi der var nogle der ikke kunne li’ at tale om det? Var det fordi det var “forkert’’ at være anden etnisk? Hvorfor vil folk ikke tale om anden etniske baggrund?


Jeg tror en grund til at hun sprang den over var, at der har været den store “dansker eller indvandrer’’, så hun ikke ville have at vi talte om hvor vi kom fra. Det kunne være nogen ville lave grin med det, eller også var der måske nogen der ikke ville tale om det.

Men der er jo ikke kun anden etnisk og etnisk dansker, der er jo også børn som mig. Etnisk dansker, men ikke dansker. 


Det vil man heller ikke tale om.


Jeg sad og arbejdede med tre fra klassen, da emnet “Hvad er du? Hvor kommer du fra?’’ kom ind i billedet. Den ene var en peruvianer, den anden var dansker, og den tredje var (?). Jeg sagde jeg var en TCK*, jeg ikke havde styr på om jeg skulle sige dansker eller tanzanianer, jeg var jo ingen af delene. Og de troede TCK var det man var når man kom fra Tanzania, ligesom man er dansker fra Danmark. Jeg prøvede at forklare hvad en TCK var, men det var som om de tre blev lidt ubehageligt tilpas. De ville ikke til at tale om det.


(* En TCK er en Third Culture Kid, et barn der har mere en én kultur indblandet)


Og hvorfor bliver man aldrig spurgt om man kommer andre steder fra? Hvorfor bliver der aldrig spurgt om man er flerkulturel?

Hvis man ligner en fra asien, bliver man højst sandsynligt spurgt om man kommer fra asien. Men hvorfor bliver jeg aldrig spurgt? Jeg ligner måske lidt for meget en dansker til at være interessant?


Hvorfor bliver alle chancer for at tale om det afvist?


Nogle gange er det fordi folk slet ikke vil have noget med det at gøre. Og nogle gange siger det dem bare ikke noget. De har bare ikke erfaring nok i det område til at tale om det.


CCHIO

Comments


© by CCHIO​

bottom of page